Bæredygtighedsindikatorer
Til måling af bæredygtighedsgrad har Caring Dairy udviklet 11 bæredygtighedsindikatorer. Til hver indikator hører der et pointsystem eller et parameter med henblik på måling af den reelle bæredygtighed. Hver enkelt Caring Dairy-landmand fastlægger et fokus for sin forbedringsplan såsom jordtype, situation vedr. landopdeling, landbrugsstrategi og personlige prioriteter.
1. Jordens frugtbarhed og sundhed
Jord er fundamentalt vigtigt for landbrugs systemer, og et rigt jordøkosystem smitter af på de vegetabilske og animalske resultater. En bæredygtig praksis kan i høj grad forbedre fordelagtige komponenter i jordens økosystem.
Eksempler på parametre:
1) procenten af kløver i græsjorder.
2) procenten af græsjordsfornyelse.
3) procenten af organisk materiale.
4) vekseldrift-cyklus af afgrøder.
2. Jord tab
Jord der eroderes af vind og vand, kan miste både struktur og organisk materiale, hvilket nedsætter dens potentiale som landbrugsjord. En bæredygtig praksis kan reducere jorderosion.
Eksempler på parametre:
1) Brug af dækafgrøder i vinterperioderne.
2) Tilstedeværelse af ’ingen græsning’-zoner nær grøfter.
3. Næringsstoffer
Afgrøder og husdyr har brug for næringsstoffer. Nogle af disse kan dannes lokalt (f.eks. nitrogen) og nogle må tilføres udefra. Næringsstoffer går tabt pga. agerbrug, ueffektiv græsjordsforvaltning, erosion og udledes til atmosfæren.
En bæredygtig praksis kan forbedre lokalt producerede næringsstoffer og reducere tab.
Eksempler på parametre:
1) Landbrugets overskud af Nitrogen(N)/Fosfat(P)/tungmetaller
2) Mejerilandbrugs-intensitet (kg mælk/ha)
3) Kg koncentrat/ 100 kg mælk
4) Procent Urea i mælken.
4. Pesthåndtering
Når der anvendes pesticider på afgrøderne, kan en lille, men signifikant, mængde undslippe til omgivende vand og luft. Her kan det videre akkumuleres i foder og fødevarer og påvirke økosystemets og menneskets sundhed. En bæredygtig praksis kan substituere visse pesticider med naturlige virkemidler. (biologisk bekæmpelse).
Eksempler på parametre:
1) Mængde og type pesticid anvendt pr. ha pr. år.
5. Biodiversitet
Landbrug har været med til at forme de fleste økosystemer verden over og for biodiversiteten har dette enten betydet en forbedring eller en forringelse. Et vist niveau af biodiversitet er yderst fordelagtigt for landbruget og en bæredygtig praksis kan forbedre biodiversiteten.
Eksempler på parametre:
1) Niveau af biodiversitet på stedet; antal arter(f.eks. fugle, sommerfugle) og sorte(f.eks. græs), landskab, habitat for naturlige prædatorsystemer (f.eks. hække, damme, udyrkede områder)
2) Niveau af biodiversitet omkring stedet: grænseoverskridende virkninger.
6. Landbrugets økonomi/værdikæden
En værdikæde er et udtryk for summen af alle værdibidragende aktiviteter, der skal til, for i sidste ende at kunne sætte et produkt på markedet.
For is, er landbrugets økonomi en integreret del af værdikæden. Landmænd bør udvikle en klar forståelse for, hvad der har indflydelse på deres landbrugs økonomi og hvilken ikke-økonomisk værdi de producerer. En bæredygtig praksis bør kunne opretholde og forbedre landbrugsøkonomien, og bidrage til naturværdier og økosystem-service værdier.
Eksempler på parametre:
1) Netto landbrugsindkomst.
2) Test af kvalitetsspecifikationer – næringsværdi, inkl. fedtstoffer og proteiner.
3) Finansiel risikohåndtering og solvens.
4) Indsigt i værdikæden.
5) Forbedring af landbrugets omdømme?
7. Energi
Selvom energi fra sollyset er et fundmentalt element i landbruget, afhænger energibalancen i landbrugs-systemer af ekstra energi tilført fra ikke-vedvarende kilder for at kunne magte maskineriet. En bæredygtig praksis kan forbedre energibalancen og sikre at den forbliver positiv – mere energi går ud af systemet end der føres ind.
Eksempler på parametre:
1) Totalt direkte og indirekte energiforbrug (MJ pr. 100 kg mælk).
2) KWh elektricitet pr. 100 kg mælk.
3) m3 naturgas/100 kg mælk.
4) Brugen af grøn energi.
8. Vand
Nogle landbrugs-systemer bruger vand til kunstvanding, nogle forurener eller kontaminerer jorden og vandoverfladen med pesticider, næringsstoffer eller jord. En bæredygtig praksis kan gøre målrettet brug af udefrakommende faktorer og dermed reducere tab.
Eksempler på parametre:
1) Vandhanevandforbrug pr.100 kg mælk.
2) Grundvandsforbrug pr. 100 kg mælk.
9. Social og menneskelig kapital
Det er fundamentalt set, en social udfordring at udnytte ressourcer på bæredygtig vis. Det kræver kollektiv handling, deling af ny viden og kontinuerlig innovation. Bæredygtige landbrug kan forbedre både social og menneskelig kapital med henblik på at sikre normale outputs. Det primære ansvar for dette, bør findes i det lokale samfund, som kan skabe realistiske og handlingsorienterede målsætninger.
Eksempler på parametre:
1) Gruppedynamik/organisatorisk densitet
2) Landmændenes arbejdsbyrde
3) Træningstimer/uddannelse pr. år.
4) Antal feriedage pr. år.
5) Innovationshastigheden.
10. Lokal økonomi
Landbrugs inputs(varer, arbejdskraft, service) kan købes fra mange steder, men de kommer fra den lokale økonomi, og udgiften hjælper til at bibeholde de lokale virksomheder og levebrød. En bæredygtig praksis kan hjælpe til at få det bedste ud af lokale og tilgængelige ressourcer, for at øge effektiviteten.
Eksempler på parametre:
1) Beløb/profit reinvesteret lokalt.
2) Procentdel af varer/arbejdskraft/service købt lokalt.
3) Tilstedeværelsen og indflydelsen af agro-turisme.
11. Dyrevelfærd
Dyreholds-systemer bliver mere og mere specialiseret og dermed også fjernere fra det vildtype-habitat, hvor dyrenes forfædre udvikledes. Behandlingen af dyr i nutidige kunstige miljøer er til stor etisk bekymring. Vi må derfor sørge for at dyrene lever i harmoni med deres miljø.
Eksempler på parametre:
1) Sundhedsstatus hos køer(klove-, hud- og yvertilstand)
2) Tilstanden af staldene, fodring og vanding af køer.
3) Antal græsningsdage pr. år.
