Verdens største koralrev har problemer – store problemer!
Der er ved at ske en katastrofe lige uden for Queensland, Australien.
Nej, det er ikke et skib fuld af Chocolate Fudge Brownie, der er ved at forsvinde i bølgerne (pyha!). Det er den langsomme, fortsatte, hjerteskærende blegning af Great Barrier Reef. Og det er ikke den gode slags blegning, som den du foretager på dit hår eller dit vasketøj. Denne slags blegning stjæler revets friske, levende farver, svækker dets omgivende økosystem og truer revets overlevelse.
Verdens største koralrev
Great Barrier Reef består af mere end 2.900 individuelle rev, som dækker ca. 344.400 km2 (større end Storbritannien og Irland tilsammen!) og er hjem for mere end 2.000 havdyr. Det er den eneste levende organisme, man kan se fra rummet, et af verdens syv naturvidundere og opført på verdensarvslisten. Men det er under en alvorlig trussel.
Koralblegning er livstruende for revene.
En række videnskabelige undersøgelser har for nylig bekræftet det ødelæggende og værst tænkelige scenario - med koralblegning af over 93% af revene. Og 93% er, som du ved, tæt på at være 100%.
Men hvad vil blegning egentlig sige?
Lad os starte med begyndelsen: koral er en levende organisme, som skal have mad, sollys og den helt rigtige vandtemperatur for at leve. Almindeligvis lever det af en særlig slags alger, der hedder zooxanthellae, og de lever i korallens væv. Lidt som altid at have en rygsæk med snacks på hele tiden. Og hvad med korallers friske, levende farver? De kommer også fra zooxanthellae. Men når noget påvirker revets omgivelser, som fx varmere vandtemperaturer, forurening eller for meget sollys, bliver algerne bange og forlader korallernes væv. Det efterlader korallen farveløs, sulten og meget sårbar overfor sygdomme. Hvis det er bleget længe nok, dør det.
Giv klimaforandringerne skylden (og El Niño)
Eksperter siger, at det er den værste blegning, der nogensinde er observeret af Great Barrier Reef. Men Australien er blot det nyeste og vigtigste rev, der er ramt af blegning. Rundt om i verden, fra stillehavsatollerne Kiribati til Hawaii og det Indiske Ocean rapporterer forskere om massiv koraldød.
Hvad sker der her? Den umiddelbare skurk er et voldsomt El Niño-vejrmønster, der opvarmer havene. Men den drivende kraft på længere sigt er klimaforandringerne, som hvert år øger de globale temperaturer og gør El Niño-hændelser alvorligere. Så næste gang gamle El Niño kommer forbi, behøver den ikke være lige så stærk for at have en enorm indvirkning på verdens rev.
Blegning skader biodiversitet og økonomi
Rev er havenes samlingspunkt. Ligesom kosmopolitiske centre dækker rev mindre end en tiendedel af havets bund, men har betydning for mere end 25 % af verdens fiskediversitet. Revsystemernes sammenbrud i Australien og andre steder i verden vil have en ødelæggende effekt på livet i havene, som allerede mærker presset fra opvarmningen af havene.
Og værdien af denne naturressource har en direkte effekt på mennesker. I Australien alene tegner revindustrien, som turisme og fiskeri, sig for ca. 69.000 jobs, og det der svarer til over 4 mia. USD i årlige indtægter (5,4 mia. AUD). Områder fra Hawaii til Det Indiske Ocean er lige så afhængige af sunde revsystemer til at støtte deres lokale økonomier.
Hjælp revene med at overleve og trives
Det positive er, at der stadig er håb, for ikke al blegning er dødelig. Bleget rev kan få sine alger tilbage, og mange rev i verden har været igennem denne cyklus før og er med hjælp blevet gode igen.
Når vi nu ser, hvad der sker under bølgerne, er det vores ansvar at stoppe det og bevare naturens vidundere for fremtiden. En god måde at starte på er ved at sætte dit navn på en appel for at støtte en højere prioritering af love om klimaforandringer og beskyttelse af revene.