Super Forår!
Foråret er over os, og vi elsker det! Det er endelig blevet tid til at lægge vinterjakken væk, gå udenfor med solbriller og indsnuse duften af nyslået græs, udsprungne blomster og kul på grillen. Vi er vilde med forår og alt det, der følger med! Hvorfor?
Ja, vel nærmere hvorfor ikke! Her kommer lidt inspiration til, hvordan du kan omfavne denne lækre tid på året...
Udendørs aktiviteter
Når det er vinter, skynder vi os alle sammen indenfor i varmen, gaderne er tomme, og det virker som om, der bor færre folk i verden... men nu er foråret her endelig, og vi bevæger os igen udenfor! Børnene leger, kærestepar går ture (uden tyve lag tøj på) og picnictæpper er pludselig in igen - vinterhien er virkelig ovre!
Dyrebørn
Lad os bare indrømme det, baby-grise er nuttede... og at se små ællinger padle løs på række i søen er skønt!
Vafler!
Det er slut med at sidde og hygge under et tæppe med din yndlings Ben & Jerry's... Solen skinner og det er tid til at kaste sig over vaflerne! Ligegyldigt hvordan du foretrækker din (vaffel, med krymmelkant eller dyppet i chokolade), så er vaflen tilbage - so get licking ice cream lovers!
Farver
Træk gardinerne fra i vintermånederne og du bliver mødt af et kedeligt, deprimerende syn. Foråret ændrer alt det totalt... På et par uger skifter himlen farve fra grå til blå, bladende fra brune til grønne og pastelfarvede blomster popper op overalt omkring dig.
Forårsrengøring
Du kan skille dig af med det tørklæde og de andre ting, du har holdt fast i lidt for længe uden egentlig at vide hvorfor. Foråret er en tid for nye begyndelser, og det føles fantastisk at slippe af med alle de ting, man har samlet sammen i løbet af vintermånederne. Så find støvkosten, åben vinduerne på vid gab og nyd alle fordelene ved en god, gammeldags forårsrengøring.
Regn
Der findes ikke noget bedre end at falde i søvn til lyden af stille regn på ruden... Og hvis du skulle opholde dig udenfor, kan du nyde synet af de flotteste regnbuer eller slippe dit indre barn løs og hoppe i alle vandpytter i sigte.