En isfabrik drevet af ... is!
Hellendoorn er en lille, stille by i den hollanske provins Overijssel. Den er almindelig kendt af isspisere over hele kloden, og det er i Hellendoorn, du finder The Chunkinator, der er en magisk reaktor, der omdanner spild fra isproduktionen til energi
Ok. Du fik os. Måske er The Chunkinator ikke magisk i ordets egentlige forstand. Der er ingen tryllestave, og stedet trækker ikke kaniner op af hatte. Men det sted gør Ben & Jerry’s til den første isvirksomhed i verden, der driver sin fabrik ved at anvende biprodukter fra egen isfremstilling. Hvis det ikke er magi, kan vi bare kalde det for videnskab.
Chunkinators rigtige navn er BIOPAQ®AFR Biodigester, og som du sikkert allerede har gættet, er det en anaerob flotationsreaktor. Den har en tank, der indeholder 24 milliarder naturlige mikroorganismer, hvis job det er at lave spild og spildvand om til biogas, der er med til at køre fabrikken. Vi kunne forsætte i evigheder med at tale om, hvor fantastisk det hele er, og om hvordan The Chunkinator passer ind i vores virksomheds GreEnergy-projekt, men lad os træde et skridt tilbage og høre, hvad vores overingeniør Arjan Vloon har at sige:
"The Chunkinator giver Ben & Jerry’s mulighed for at tage spildprodukter og lave dem om til en direkte fordel for virksomheden - at producere egen energi!”
Hvis der er noget, vi kan blive enige om, er det, at Arjan Vloons glæde er helt på sin plads. Indtil nu har The Chunkinator produceret strøm til produktionen af mere end 16 millioner pints Ben & Jerry’s is. Det er nok bøtter til, at de kan strække sig fra New York City til Florida!
Hos Ben & Jerry’s er vi stolte af, at vi laver den absolut bedste is, på den absolut rareste måde. Med The Chunkinator baner vi vejen for en vedvarende fremtid, og den bedst mulige metode bliver bare bedre og bedre.