Cookie Dough: Den legendariske opfindelse af vores mest populære smagsvariant
Verdens mest elskede Ben & Jerry's-variant begyndte med et anonymt forslag fra en fan i 1984, og det har lige siden været en favorit blandt alle vores fans.
Cookie Dough-isen blev udtænkt af en anonym fan i 1984
For længe siden i vores første scoop shop i Burlington, Vermont, havde vi en opslagstavle, hvor folk kunne komme med forslag til nye smagsvarianter, som Jerry og Ben kunne lave. I takt med at de anonyme ideer væltede ind, var der især en, der skilte sig ud.
Det virker meget banalt nu, men dengang var det virkelig noget, der var anderledes. Hvad med at putte store stykker småkagedej med chokoladestykker ned i vaniljeis?
En af de evindelige fristelser ved at bage, er at snige en finger eller to ned i dejen for at smage. Sommetider er det faktisk svært for bageren overhovedet at få dejen over på bradepanden, fordi den smager så godt, selv før den kommer i ovnen.
Folkene i vores Scoop Shop gik i gang med at blande en portion kagedej med chokoladestykker og blandede det i vaniljeis. Det blev med det samme en succes.
Kagedej var en overvældende succes i vores Scoop Shop
Smagsvarianten var i begyndelsen kun tilgængelig i vores Scoop Shop i Burlington, Vermont og fans begyndte at strømme til fra alle steder, for at smage den. En af vores medarbejdere husker en episode, hvor en gruppe studerende fra University of Vermont besøgte vores Burlington Scoop Shop, og erfarede, at vi var løbet tør for Cookie Dough. De studerende endte med at gå i supermarkedet på den anden side af vejen og købe en rulle frossen kagedej. De tog den med tilbage, bestilte vaniljeis, skar den frosne rulle kagedej op i stykker og rørte den i isen.
Den lange vej til verdens mest populære bøtte
Ben & Jerry’s har altid troet på, at hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre ordentligt. I tilfældet med kagedejen betyder det at regne ud, hvordan man får den velkendte smag, konsistens og tekstur af kagedej ved istemperaturer. Vores "Førende isterapeut" Peter Lind slog sig sammen med en anden værdibaseret forretningsenhed, Rhino Foods, og i løbet af en fantastisk seksårig periode, gjorde vi den kagedej, der findes i vores is i dag, helt perfekt.
Rhino Foods tilbragte rigtigt meget tid i vores køkken og vi tilbragte rigtigt meget tid i deres. Vi rørte, blandede, byggede tingester og spise massevis af kagedej sammen. Dette var den første af mange rejser udi blandingskunsten og videnskaben omkring nyskabelse af is.
I 1991 introducerede vi Cookie Dough i en bøtte, og det var en vældig god idé! Den har lige siden været en af vores mest populære og mest elskede smagvarianter!
Er Cookie Dough din yndlingsvariant? Fortæl os om din kærlighed til #cookiedough på Twitter @benandjerrys