De 10 mest underlige smagsvarianter fra vores flavour-laboratorium!
Du kender sikkert Phish Food, og vi vil vædde med, du har smagt Half Baked mindst én gang i dit liv. Men siger Buttery Udders og Breakfast in Belfast dig noget? Sikkert ikke. De er iblandt de mange is-delikatesser, der er kommet ud af vores flavour-laboratorium, en magisk workshop i Waterbury, Vermont, hvor et team af "Screamers" – ligesom "ice creamers", er I med? – skaber nye og spændende smagsvarianter hver uge. Og ulig vores smagsguruer, der udvikler de smagsvarianter, I vil møde i vores Scoop Shops og i fryserne i supermarkederne, får fantasien fuldstændigt frit løb hos vores Screamers.
HVORFOR SKABTE VI DET HER MAGISKE STED?
Waterbury Flavour Laboratorium blev skabt i 2011 som hjem til de mest skæve ideer, de forslag der sikkert aldrig når hele vejen ned i bøtten. Det ligger inde i vores fabrik i Waterbury, Vermont, USA, fans der færdiggør vores factory tour can få lov til at smage på de seneste eksperimenter fra vores is-arkitekter, hvis fantasi ikke kan overgås. Screamerne giver gæster en chance for at smage isvarianter, der ikke kan findes nogen andre steder i verden. Nogen gange er det der kommer ud af vores Flavour Lab noget underligt noget, andre gange smager det rigtig godt, men ligemeget hvad er de altid unikke.
De 10 mest underlige smagsvarianter
Vi har for nyligt haft en snak med Flavour Lab Screamer Haylee Nelson for at lære mere om deres kreationer. Disse 10 er de mest underlige, vilde og skøre smagsvarianter de nogensinde har rørt sammen:
1. Lemon Poppy Seed 2
Ja, det her var anden version af Lemon Poppy Seed. Screamerne elskede den, men befolkningen kom aldrig rigtig ombord. Folk er åbenbart ikke så meget for at få birkes til at sidde fast i tænderne, når de spiser is. Who knew?
2. Candied Apple
Vi har altid undret os over hvorfor kandiserede æbler ikke er mere populære. Er det fordi skallen er for hård? Bliver det for klistret? Vi prøvede at komme til bunds i sagen, men det eneste vi lærte var, at folk godt kunne lide kandiseret-æble-is med karamelhvirvler.
3. Sweet Sassafras
Der var ikke rigtig nogen middelvej med den her is med smag af root beer. Enten elskede folk den, eller også hadede de den. Vi gjorde dog én opdagelse. De der hadede den, var generekt ikke til Root Beer, og de der kunne lide den, drak gerne root beer. Det burde vi have vidst! .
4. Buttery Udders
Udover at have et af vores yndlingsnavne, blev denne smagsvariant skabt på et fundament af Irish cream liqueur. Hvis ikke det er værd at smage, så ved vi ikke, hvad det er.
5. At the ChocoBanana
Den her smagsvariant var inspireret af Bananas Foster, men laboratoriet manglede omkring halvdelen af ingredienserne. Det stoppede dem dog ikke fra at prøve og resultatet blev en is, der mindede folk om deres mors hjemmebagte bananbrød.
6. Grape
Nemlig! Præcis det det lyder som. Ben & Jerry's Grape var en grape-is! Nogen mente, det var det mest grapeagtige, de nogensinde havde smagt, andre mente vi burde sætte os tilbage til tegnebordet.
7. Apple Pie a la Mode
Du tror sikkert, den smagte af æbletærte, men den smagte faktisk af Thanksgiving— hvis man kunne detikere en smagsvariant til én enkelt helligdag selvfølgelig. Screamers omtalte den kærligt som “Grandma’s Goodies” og “That Thanksgiving Flavour.”
8. Hibiscus 2
Hibiscus 1 ramte ved siden af. Vi prøvede at lære af vores fejl, men det eneste vi kunne tage med os, var, at vi nok bare skulle stoppe med at lave is, der smager af blomster.
9. Hawaiian Cool
Hawaii er den stat, der ligger længst væk fra Vermont. Vi fejrede dette langtidsdistanceforhold ved at mixe ananasis med hvide chokoladebidder - det bragte os ikke tættere sammen fysisk, men spirituelt, mission accomplished!
10. Maple Hippie 2
En af vores seneste smagsvarianter, der opstod fordi, folk med nøddeallergi fortjener en nøddet smag. Screamers opnåede dette ved at kombinere solsikke-smør-is, sirup og chocolate chip cookie hvirvler. Naturligvis.
Nelson mindede os om, at disse 10 kun er få ud af de mange, mange smagsvarianter, der er kommet ud af vores Flavour Laboratorium. Det tager omkring en uge at lave nok is til én dags besøgende, så at skabe nye kreationer holder dem godt beskæftiget.