8 måder, som verden skrider til klimamæssig handling på efter COP

Hvis den smelter, er den ødelagt. Det gælder ikke kun is, men også vores planet.

Lad os begynde med det mest indlysende: Klimaforandring er en realitet. Det er frustrerende, at dette udsagn i visse cirkler stadig bliver opfattet som kontroversielt. Desværre, og på trods af en global enighed blandt forskere, har de fleste lande være langsomme om at skride til handling. Alligevel føltes det som om, at vores ledere virkelig ønskede at opnå noget ved COP21 i Paris. Og det mest forbløffende? De gjorde det faktisk! Den 12. december 2015 udarbejdede 190 lande en aftale om at bekæmpe klimaforandring og afslutte de fossile brændstoffers æra.

Planeten vandt en stor sejr den dag, og for nylig samledes repræsentanter i New York for at sætte officiel underskrift på Paris-aftalen. Der blev holdt et væld at taler, og der var mange lykønskende håndtryk, hvilket gør dette øjeblik perfekt til at tage pulsen på, hvad de forskellige lande faktisk har gjort for at implementere COP21's ambitiøse, men hårdt tiltrængte, mål om at formindske mængden af kulstof i atmosfæren.

1. Den Europæiske Union
Europa har ofte stået i spidsen for bestræbelser på det miljø- og klimamæssige område. Efter Belgien og Skotland i sidste måned lukkede ned for deres sidste kuldrevne kraftværker, er over en fjerdedel af EU-nationerne nu gået helt væk fra kul. Og resten af EU står klar til at følge trop inden udgangen af 2025. Men der kommer ikke kun gode nyheder fra EU, da mange folk siger, at engagementet omkring reducering af emissioner er begyndt at aftage på netop det værste tidspunkt. Efter Paris-aftalen har Europakommissionen erklæret, at dens tidligere aftaler og emissionsmål ikke behøver at blive opdateret, på trods af kritikernes voksende bekymring om, at der kræves endnu stærkere handling, hvis man vil nå COP21-målene.

2. USA
På vej til COP21 havde USA fået nogle store sejre på deres miljømæssige scorekort. Præsident Obama strammede op for standarderne for brændstoføkonomi til biler og lastbiler og afslog olierørledningen Keystone XL, mens Shell Oil opgav at bore i Arktis. I dag er Clean Power Plan det centrale element i Obama-administrationens klimaindsats. Denne skelsættende plan om at kontrollere udledningen af drivhusgasser kræver en reduktion på 32 % af niveauet fra 2005 inden 2030, og denne plan lægger grundlaget for USA's løfte i Paris om at reducere udledning. Sidste februar besluttede USA's højesteret, med 5 stemmer imod 4, midlertidigt at blokere USA's miljøstyrelses håndhævelse af Clean Power-planens krav, men mange eksperter mener, at planen i sidste ende vil blive opretholdt.

3. Kina
Kina er begyndt en kampagne om at reducere dets afhængighed af fossile brændstoffer, til dels på grund af de forfærdelige luftkvalitetsproblemer, som brugen af disse brændstoffer har forårsaget. Ved COP21 lovede Kina at stoppe væksten i landets drivhusgas-forurening inden 2030. Det er dog interessant at bemærke, at nogle forskere mener, at Kinas udledning måske allerede er kulmineret i 2014 på grund af den store nedgang i kulforbrug (og en lignende stor tilbagegang i økonomien). Dette har ført til opfordringer om, at Kina bør sætte et mere ambitiøst mål. Kina har også accepteret at indføre et nationalt emissionshandelssystem i 2017, der vil dække flere vigtige industrier, herunder elproduktion, jern og stål m.m.

4. Canada
Canadas nyvalgte premierminister Justin Trudeau lader til at stå parat til at ændre Canadas klimapolitik. Canada, som længe har været kendt for sit miljømæssige lederskab, gled baglæns under den tidligere administration, som lagde vægt på landets borings- og udvindingsøkonomi. Premierminister Trudeau har en mere progressiv, klimaorienteret dagsorden. Han og Præsident Obama har netop udsendt en "fælles erklæring om klima, energi og Arktisk lederskab," der blandt andet har til formål i fællesskab at beskytte Arktis, reducere drivhusgasser (især metan) og stærkt forbedre luftfartsindustriens effektivitet.

5. Indien
Indiens voksende befolkning (i øjeblikket 1,2 milliarder) og udviklende økonomi har cementeret landet, som en central aktør i klimaforhandlingerne. I Paris lovede Indien at omlægge deres økonomi og væsentligt reducere kulstofemissioner, mens de forøger brugen af vedvarende energiressourcer og tager yderligere skridt. Selvom det ikke var alle lande, der viste så store ambitioner ved forhandlingsbordet (det er dig, vi kigger på, Australien), vil udfordringen for Indien, og for de fleste andre lande, være, at finde en måde at opnå disse mål på, mens man samtidig øger befolkningens levestandard. I Indien vil det at skaffe nok penge til at realisere dette muligvis være en meget stor udfordring.

6. Australien
Australiens regering slæber fortsat fødderne med hensyn til vedtagelsen af love om klimaforandring. Rent faktisk lader det til, at Australien har sat sin økonomi i bakgear. På trods af at Tony Abbott, som var notorisk for sin tøvende indsats på klimaområdet, nu er gået af, har regeringen alligevel formået at skære ned på antallet af arbejdspladser og finansieringen inden for klimaforskning, og så har man godkendt udvidelsen af landets allerede klimaødelæggende kulminer og eksportfaciliteter i Queensland. Dette har de gjort på trods af, at man nogle steder (i stigende grad i deres eget land) i verden er udsat for mere ekstremt og katastrofalt vejr, som følge af klimaforandringer. Meningsmålinger viser, at befolkningen ønsker handling, og grupper som f.eks. 350.org mobiliserer befolkningen i håbet om, at deres ledere vil lytte.

7. Japan
Efter Fukushima-katastrofen lukkede Japan ned for mange af deres atomkraftværker. Dette har skabt et ekstra behov for elektricitet, og den japanske regering har opgivet sin modstand imod oprettelsen af nye kulkraftværker. Kul er godt nok en billig energiressource, men det er til gengæld også en af de mest forurenende. Og du ville jo heller ikke synes godt om at få en snavset men billig ske til din is, vel? Det samme gælder energien: På lang sigt er besparelserne ikke skaden værd. For Japan er spørgsmålet, om de vil vælge en økonomi baseret på fremtidens rene energi eller  fortidens forurenende fossile brændstoffer.

8. Verden
Der er gode nyheder! Det Internationale Energiagentur (IEA) har rapporteret, at udledningen af drivhusgasser har været uændret i to år i træk. IEA har holdt øje med udledningen i 40 år, og den har hidtil aldrig været uændret i en periode med økonomisk vækst. Dette er en yderst vigtig milepæl, der viser, at vi kan bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og en stigning i udledningen af drivhusgasser. De dårlige nyheder er, at vi fortsat oplever rekordhøje globale temperaturer, og der er ingen ende i sigte. Men hvis verdens nationer står sammen og lever op til løfterne i COP21, kan vi måske stadig undgå de værste effekter af klimaforandring. I dag, og hver eneste dag, er vi nødt til at lægge pres på vores ledere!

Slut dig til klimabevægelsen!

Deltag sammen med Avaaz, Ben & Jerry’s og millioner af borgere fra hele verden, der opfodrer ledere af de udviklede lande og FN til at skride til handling over for klimaforandringer på det kommende topmøde i Paris. Det er vores mål, at internationale ledere arbejder mod 100 % ren energi inden 2050. Dette ambitiøse mål er i overensstemmelse med erklæringen fra FN's klimapanel (IPCC’s) om, at det er afgørende, at al kulstofforurening elimineres inden for de næste 85 år. Få flere oplysninger om petitionen.