8 mærkelige ting du ikke vidste, skyldes klimaforandringer
Har du hørt om det her med klimaforandringer? Det’er noget værre skidt. Tænk på alle de smeltende gletsjere, blegede koralrev, den stigende vandstand i havene og det uforudsigelige vejr. Ja, og mennesker, der bogstavelig talt bliver drevet ud af deres hjem og tvunget til at flytte.
Det er endnu værre, end du tror
Men det har endnu flere konsekvenser end det, tro det eller ej. Den globale opvarmning har virkelig langtrækkende konsekvenser, mange du slet ikke kan forestille dig. Som for eksempel disse sindssygt overraskende ting:
1
Kulturel erosion, én gang til
Disse statuer er måske de mest kendte i verden: Påskeøen’s moai-statuer som i gennemsnit er 4 meter høje og vejer 14 tons. Nu forårsager højere bølger på grund af en simrende planet, at de platforme, som har støttet de vagtpost-lignende figurer i mere end 500 år, er ved at blive ødelagt. Uden et solidt fundament at stå på, kan de ikoniske statuer falde sammen eller vælte hurtigere end nogen er klar til. Eksperter siger, at øen’s Rapa Nui-befolkning blev udslettet på grund af en miljøkatastrofe, de selv var skyld i. I et ironisk nådestâød kan det sidste levn fra den kultur gå samme vej på grund af os.
2
Hybriderne
Siden hvornår har gråbjørne og isbjørne dannet par? Det er ikke længe siden, at en ny hybrid blev forsidestof som det første resultat af en parring mellem en gråbjørn og en isbjørn. Det kan være et hint: den nyeste Living Planet-rapport fik os til at knurre (og jamre), da vi så, at hvirveldyr,—pattedyr, fugle, krybdyr, amfibier og fisk—er gået 52% tilbage på blot 40 år. I deres fravær kommer hybriderne ind, dvs. afkom af blandede racer forårsaget af klimaforandringer og en udvikling, der griber ind i naturen. Vi kan også føje en hybrid fra parringen mellem en prærieulv og en ulv og mellem rødlossen og lossen til listen.
3
Ønskes: Ny ø til en synkende østat
Global opvarmning har efterladt stillehavsøer faretruende udsatte. Så meget at en hel øgruppe snart kan forsvinde for altid. Tag for eksempel Kiribati (Juleøen) med en samling af koral-atoller og klipperevsøer, som kun ligger 2-3 meter over et stigende hav. Aktuelle klimamodeller forudser, at den kan være oversvømmet i 2050. Derfor håber landet og dets 110.000 indbyggere at kunne købe tid… og højere arealer. Indtil videre har embedsmænd købt ca. 24 km2 i Fiji som potentielt nyt hjem.
4
Giv Frihedsgudinden en redningsvest
Det kan godt være, hun tager imod dine trætte, stakkels, sammenkrøbne masser, men hun er ikke interesseret i dine klimaforandringer. Da orkanen Sandy smadrede New York havn i 2012, forårsagede det skader for 77 mio. USD på Frihedsgudinden, som var lukket for offentligheden i flere måneder. Med stigende vandstand i havene og det mere og mere uforudsigelige vejr, som i høj grad er forårsaget af den globale opvarmning, kan dette stærke symbol på frihed få uoprettelige skader.
5
Farvel hr. knurhår
Menneskeskabte klimaforandringer har udryddet det første pattedyr i år. Helt uimodståelige og ikke længere-langhalede melomys med knurhår blev betragtet som det eneste endemiske pattedyr i Great Barrier Reef (Det samme koralrev, hvis engang så sunde koraller blev bleget af et stadigt varmere hav). Forskere giver den stigende vandstand i havene skylden for at have skyllet melomysens hjem væk.
6
Sol, sand og (flere) hajer
Den internationale fortegnelse over hajangreb viser hele 98 meget uvelkomne hajangreb i 2015, det højeste antal nogensinde. Selvom flere personer i vandet ofte betyder flere bid ved stranden, peger eksperter også på den globale opvarmning og stigende vandtemperaturer som mulige årsager til, at hajer oftere hærger i nye farvande.
7
Rumskrald i høj hastighed
Satellitter, der kredser om jorden, – for ikke at nævne alt det roterende rumskrald fra klonkrigene, – er begyndt at få fart på. Hvorfor? Fordi øget CO2 betyder, at vi udløser mere varme i rummet. Og mere varme får termosfæren til at trække sig sammen, hvilket reducerer dens hold på alt det, der kredser rundt i den. Mindre hold resulterer i hurtigere satellitter, og hurtigere satellitter betyder større risiko for kollisioner, og det kan forstyrre mobiltelefoner og fjernsyns funktioner. Kan klimaet afbryde din yndlings-tv-serie? Ja, se dét er virkelig et problem.
8
Overskyet med mulighed for migration
Lammeskyer og æteriske, truende skyer giver himlen personlighed. De dækker også godt 70% af jorden på alle tidspunkter. På grund af global opvarmning er de’på vej fra de midterste breddegrader mod polerne. Færre skyer på de midterste breddegrader, –altså hvor de fleste mennesker bor, – kan betyde endnu mere tosset vejr som varmere dage og koldere nætter.
Som du kan se, er klimaforandringerne en realitet og påvirker allerede vores planet på dramatiske måder. Nu er tiden for alvor kommet til at holde presset på verdens ledere, så de gør fremskridt mod en hurtig overgang til 100% ren energi, der vil føre til en grønnere og renere fremtid. Læg din stemme til de millioner af mennesker, der kræver klimamæssig handling og deltag i underskriftindsamlingen nedenfor i dag!