De 10 Skøreste Ben & Jerry’s Flavours Nogensinde
Det efterhånden gamle Ben & Jerry's motto “Hvis det ikke er sjovt, hvorfor så gøre det?” kan også overføres til den kunst, videnskab og fantasi det kræver at sammensætte nye ingredienser, der kan gøre smagsløg helt rundtossede. Det engagement vi lægger i smagsinnovation, er ikke uden risiko, men vi synes ikke, vores flavour-særlinge er pinlige, de er nærmere beviset på, at vi ikke er bange for at stikke vores skeer helt derud. Her får I en smagsprøve på de 10 mest usædvanlige smagsvarianter, vi har serveret gennem tiderne:
10. Peanuts! Popcorn!
Engang kunne man ikke købe Ben & Jerry's i biografen, og derfor valgte vi at bringe biografen til Ben & Jerry's. Visionen var en ægte blockbuster og blev til The Peanuts! Popcorn! Mixet af karamelis med fudgeovertrukne karamelpopcorn, toffeeovertrukne peanuts og karamelhvirvler ramte dog opduktionsrummet allerede et år efter udgivelsen i USA.
9. Peanut Butter and Jelly
Der findes meget få ting i køkkenet, der er så simple og tilfredsstillende som en god, gammeldags Peanut Butter & Jelly sandwich. At genskabe denne lækre sandwich som en is var dog hverken simpelt eller særligt tilfredsstillende. Smagsvarianten overlevede bare et år, da den floppede fælt.
8. Boston Cream Pie
Vores første is med identitetskrise. Eller isen der drømte om at være en anden dessert. Hos Ben & Jerry's værdsætter vi store ambitioner, og når en smagsprofil foreslår at samle kagestykker, wienerbrødscreme og Boston Cream Pie Ice Cream i én og samme pint, siger vi selvfølgelig ikke nej.
7. Wavy Gravy
I virkeligheden burde enhver smagsvariant inspireret af en politisk aktiv klovn blive rigtig underlig, men som en del af en flavour-æra med masser af nødder, var Wavy Gravy en speciel, men stemningsfuld iskombination af Cashew og Brazil nødder med hasselnødde-fudge-hvirvler og ristede mandler, der overlevede i hele otte år.
6. Chubby Hubby
Da to spasmagere overbeviste deres Ben & Jerry's-besatte kollega om, at Chubby Hubby eksisterede, var de nødt til faktisk at forsøge at røre en omgang sammen for at undgå alt for dårlig samvittighed. Da de delte deres historie med os, var der ingen tvivl om, at vi var nødt til at gøre deres spøg til en lækker realitet. Kombinationen af malt vanilleis, peanutfudge-overtrukne saltkringler og hvirvler af karamel og peanutbutter var så god, at isen med det samme blev en favorit blandt Ben & Jerry's fans, og den blev beviset på, at fact is stranger than fiction… eller vent, er det omvendt?
5. Urban Jumble
For nogle af os er lyden af storbyen lyden af kaos. For andre er det ren symfoni. Hvilken af de to grupper Urban Jumbles bizarre sammensætning af Kokos Mandel Fudge Chip og New York Super Fudge Chunk passer bedst til, er svært at sige, da den lidt (for) specielle smagsvariant kun overlevede et år.
4. Oh Pear
Det er ikke særlig mange frugter, der kan leve op til at være flavour-midtpunkt. Håbet om at ændre dette ved at tilføje et hint af mandel og en let fudge hvirvel
blev næsten lidt for meget for Oh Pear. Efter mindre end et år blev den til kompost.
3. Dastardly Mash
Én ting er sikkert, Ben fra Ben & Jerry's har nogle rigtig gode ideer, og Dastardly Mash var en af dem. Bortgangen af denne 12 år gamle flavour er stadig et varmt debatemne mellem de to stiftere, og et emne som også høster mange kommentarer rundt om på nettet. Det var endnu en flavour med masser af nødder, men til denne dag den eneste der også indeholdt rosiner.
2. Miz Jelena’s Sweet Potato Pie
Endnu en is med identitetskrise. Miz Jelena’s Sweet Potato Pie var vores forsøg på at genskabe den meget værdsatte dessert fra syden som en liflig is. Ambitionsniveauet var måske en anelse for højt, og denne ingefæris med karamelhvirvler holdt bare ikke.
1. Schweddy Balls
I USA har Saturday Night Live været en del af den amerikanske diæt i generationer. Fra midten af 90'erne blev den sjove karakter Pete Schweddy en kultfavorit, hvis skæbne var at blive hovedperson i en Ben & Jerry's jule-edition, der hittede stort. Om det var den lækre vanilleis med et hint af rom, sprængfyldt med karameliserede maltkugler eller de lidt lumre assosiationer er ikke til at sige, men Schweddy Balls blev en succes.